Et pantebrevslån er en alternativ måde at finansiere køb af bolig på – især relevant hvis banken eller realkreditinstituttet siger nej. I stedet for at få et traditionelt boliglån, låner du penge med pant i ejendommen direkte fra en privat långiver eller virksomhed.
Brug et pantebrev som et springbræt
Et pantebrevslån bruges ikke kun som en nødløsning, når banken siger nej – det kan også fungere som en måde at gøre din økonomi og bolig mere “bank-klar” på.
Når du optager et pantebrevslån og viser, at du betaler dine ydelser til tiden, skaber du en afbetalingshistorik, som banker og realkreditinstitutter lægger vægt på. Det giver dem større tillid til dig som låntager.
Eksempel
Du køber en bolig i et yderområde, hvor realkreditinstituttet i første omgang ikke vil finansiere købet. Du optager i stedet et pantebrevslån og betaler ydelserne stabilt i 2-3 år. Senere, når din økonomi er mere stabil – eller boligmarkedet har ændret sig – kan du bruge din historik til at konvertere til et realkreditlån med lavere rente.
Hvordan fungerer et pantebrevslån?
Når du optager et pantebrevslån, stiller du din bolig som sikkerhed for lånet. Långiveren får et pantebrev tinglyst i boligen, som giver dem sikkerhed for, at de kan kræve boligen solgt, hvis du ikke betaler.
Det minder om et realkreditlån, men forskellen er, at pantebrevslån typisk kommer fra private investorer, og vilkårene aftales individuelt.
Hvornår bruger man et pantebrevslån?
Et pantebrevslån bruges ofte, når:
- Du ikke kan få godkendt et realkreditlån eller banklån
- Du køber bolig i et område, hvor banker er mere forsigtige (f.eks. landdistrikter)
- Du er selvstændig eller har ujævn indkomst
- Du har lav udbetaling
- Du vil handle hurtigt og fleksibelt
Hvad koster et pantebrevslån?
Omkostningerne ved et pantebrevslån kan være højere end ved et almindeligt boliglån. Her er de vigtigste udgifter, du skal være opmærksom på:
Rente
Renten ligger typisk mellem 7 % og 11 % – afhængig af din økonomi, boligens værdi og risikoen for långiver.
Kurstab
Du får sjældent hele lånebeløbet udbetalt. I stedet køber du lånet til en lavere kurs, fx kurs 95, hvis kurstabet er 5 %.
Eksempel: Du låner 1.000.000 kr. men får kun 950.000 kr. udbetalt. Du betaler dog renter og afdrag af hele millionen.
Tingslysningsafgift
Når pantebrevet skal tinglyses, skal du betale:
- 1.850 kr. i fast afgift
- 1,45 % af hovedstolen (lånebeløbet)
Eksempel: Ved et lån på 1.000.000 kr. betaler du 16.350 kr. i tinglysningsafgift.
Etableringsomkostninger
Herunder vurderingsgebyr, administration og udarbejdelse af lånedokumenter. Det kan koste mellem 5.000 og 25.000 kr. afhængigt af långiveren.
Hvad skal du være opmærksom på?
Før du siger ja til et pantebrevslån, bør du:
- Gennemgå alle vilkår grundigt
- Beregne den reelle udbetaling og de samlede omkostninger
- Sammenligne forskellige tilbud og långivere
- Overveje alternativer som kombination af banklån og egenfinansiering
Hvad kan du bruge et pantebrevslån til?
Et pantebrevslån kan både bruges til at finansiere køb af bolig og til at udnytte friværdien i en ejendom, du allerede ejer. Ved boligkøb er det en oplagt løsning, hvis banken eller realkreditinstituttet siger nej – f.eks. på grund af beliggenhed, lav udbetaling eller usikker indkomst. Har du friværdi i din bolig, kan du optage et pantebrevslån for at frigøre penge til renovering, investering eller gældssanering. Lånet bliver tinglyst som pant i ejendommen, og du kan ofte få fleksible vilkår med afdragsfrihed eller skræddersyede løbetider.
Konklusion
Et pantebrevslån kan være en god løsning, hvis du har svært ved at få finansiering via banken – men det er vigtigt at forstå de ekstra omkostninger og risici. Renten er ofte højere, og du får ikke nødvendigvis hele lånebeløbet udbetalt på grund af kurstab. Til gengæld får du hurtig behandling og adgang til lån, du ellers ikke kunne få.